Slankekage med ananas

Ingredienser

300 g mel

250 g sukker

2 tsk bagepulver

Evt. 2 tsk stødt ingefær

2 tsk vanillesukker

½ dl olie

2 æg

1 dl ananaslage fra dåsen

Evt. 50 g kokosmel

1 dåse ananas (340 g)

 

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader.
  2. Bland mel, sukker, bagepulver, salt, vanillesukker og evt. stødt ingefær i en skål.
  3. Tilsæt olie, æg og ananaslagen.
  4. Skær ananas i tern.
  5. Rør ananas og evt. kokosmel i dejen og fordel i en smurt form (ca. 25×35 cm).
  6. Bag kagen ved 180 grader i ca. 40 min.

Æblekage

Ingredienser

(Lille bradepande (23×33 cm) – Dobbeltportion svarer til en bradepande)

500 g æbler (renset vægt)

250 g mel

250 g sukker

3 æg

1 tsk vanille

 

Sådan gør du

  1. Rens og skær æblerne i små stykker
  2. Pisk sukker og æg.
  3. Vend mel og vanille i dejen og til sidst æblestykkerne.
  4. Bages ca 45-55 min ved 175 grader.

Fastelavnsboller

Ingredienser (16 stk)

200 g smør

1,5 dl mælk

50 g gær

350 g mel

1 knsp groft salt

2 spsk sukker

1 æg

 

creme:

1 dl mælk

1,5 dl piskefløde

2 spsk sukker

0,5 vanillestang

2 æggeblommer

2 spsk maizenamel

 

glasur:

100 g flormelis

2-3 spsk kakao

1-2 spsk kogende vand

 

Sådan gør du

  1. Smelt smøret, og hæld mælken i.
  2. Rør gæren ud i blandingen og tilsæt resten af ingredienserne.
  3. Lad dejen hæve i 30 min.
  4. Lav cremen imens. Lad mælk, piskefløde, sukker og flækket vanillestang koge op.
  5. Rør æggeblommer og maizenamel sammen i en skål.
  6. Hæld lidt af den kogende fløde i skålen og hæld denne blanding tilbage i i gryden med den kogende fløde.
  7. Kog cremen i 3-4 min og rør godt, så den ikke brænder på.
  8. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en firkant på 30×30 cm.
  9. Skær den i 16 mindre firkanter og kom en klat creme på hver.
  10. Bøj spidserne mod midten og klem dem sammen. Læg bollerne på pladen med sammenføjningen nedad.
  11. Efterhæv i 20 minutter.
  12. Bag bollerne midt i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.
  13. Lad dem afkøle på en bagerist.
  14. Rør glasuren samme og pynt.

Pæretærte

Ingredienser (6 personer)

Pærer (friske eller fra dåse)

250 g mel

150 g smør

150 g sukker

1 tsk vanille

1 stk æg

1 spsk vand

 

Sådan gør du

  1. Smuldr smør med de tørre ingredienser.
  2. Saml med æg og evt. vand.
  3. Del dejen i to og rul dem ud, en bund og et låg, så de passer til tærteformen.
  4. Læg bunden i tærteformen, læg pærerne i et pænt mønster og  dæk herefter med låget.
  5. Bag ca. 30 min ved 200 grader.

Fedtebrød

Ingredienser

125 g mel

0,25 tsk hjortetaksalt

125 g margarine

65 g sukker

65 g kokosmel

glasur:

100 g flormelis

1 spsk vand

 

Sådan gør du

  1. Bland melet med hjortetaksalt og mas margarinen i.
  2. Tilsæt sukker og kokosmel.
  3. Ælt dejen til en ensartet masse.
  4. Lad dejen hvile i køleskab i ca. 10 min.
  5. Del dejen i 4 stykker og tril dem til stænger i pladens længde.
  6. Læg alle 4 stænger på en plade og tryk dem flade (ca. 10 cm brede)
  7. Bag dem lysebrune ca 10 min ved 175 grader.
  8. Stryg straks glasur på stængerne og skær dem i snitter på pladen.
  9. Tag dem først af pladen, når de er afkølede.

Brunkager

Ingredienser

1 kg mel

500 g smør

120 g brun farin

380 g sukker

250 g lys sirup

1 brev kanel (25 g)

1 brev nellike (8 g)

125 g grofthakkede mandler

15 g potaske (opløses i lidt kogende vand)

 

Sådan gør du

  1. Sukker, brun farin, smør og sirup smeltes til kogepunktet (må IKKE koge).
  2. Når massen er lunken kommes krydderierne og potasken i.
  3. Mandler blandes i melet og æltes sammen med den lune sukkermasse.
  4. Lad dejen hvile mindst en time.
  5. Rul til stænger.
  6. Skæres og bages ved 175 grader i 5-10 min.